v. Orla Nautrup
Jebjerggårdvej 25
7870 Roslev
Tlf: 9757 4165
Mobil: 4030 4488
Fax: 9757 4765
Send en e-mail
Køberrådgivning

Køberrådgivning

Det har desværre vist sig, at mange købere ikke stoler på at den tilstandsrapport de får forelagt ved huskøbet. Derfor er der opstået et behov for decideret køberrådgivning, som jeg selvfølgelig også foretager.

Det at købe et hus er en stor økonomisk beslutning, og det er derfor vigtigt at du får et overblik over husets tilstand, inden du skriver under på købet.

Dette overblik får du ved en købergennemgang med en af vores bygningskonsulenter, som gennemgår huset sammen med dig.

Gennemgangen omfatter synlige og tilgængelige bygningsdele med udgangspunkt i tilstandsrapporten uden destruktive indgreb. Vi forklarer og uddyber tilstandsrapporten, så du får den tekniske baggrund for at træffe beslutning om købet. Du får mulighed for at stille spørgsmål til konkrete skader og kommende vedligeholdelse.

Vi vurderer sammen med dig mulighederne for ombygning og modernisering.

Du får mundtlige tilkendegivelser under gennemgangen, idet der normalt ikke udarbejdes en skriftlig rapport.

Ved gennemgang kan der mod timebetaling bestilles skriftlig rapport som vi sender til dig.

Køberrådgivningen giver dig et solidt grundlag til forhandling med sælger og et overblik over økonomien i forbindelse med skader og den fremtidige vedligeholdelse.

En meget anvendt metode for køberrådgivning er en 2 timers gennemgang med mundtlig rapportering og kontant betaling ved fortovskanten.

Kontakt os for evt. yderligere information.